Alkoholpolitik

5. maj 2026

ALKOHOLPOLITIK FOR MOLSVÆRKET

Molsværket er et idræts- børne og kulturhus, hvor vi mødes på tværs af alder, interesser og anledning. Vi værner om fællesskabet, trivsel og ansvarlighed, hvilket sætter udgangspunktet for Molsværkets alkoholpolitik.

Der serveres som udgangspunkt ikke alkohol i dagtimerne, hvor Molsskolens og Børnehusets Mols’s børn og unge har deres gang på stedet. Udskænkning i dagtimerne sker alene i forbindelse med særlige arrangementer. I disse tilfælde er skolens og børnehusets personale orienteret herom.

Alkohol udskænkes således primært i forbindelse med arrangementer som f.eks. fællesspisning, koncerter, stævner, foredrag o.lign. Og aldrig til personer under 18 år.

I forbindelse med alkoholservering vil vi altid sikre, at der er ansvarlige voksne til stede og at gæsterne respekterer de fastsatte rammer for både indtagelse og opførsel.

Vi opfordrer til, at alle vores gæster og arrangører tager ansvar for deres adfærd, så vi sammen skaber et trygt og respektfuldt miljø.